Metoder og aktiviteter

JEG-STØTTENDE SAMTALER
Jeg´ets struktur og dermed vores evne til at være i nær kontakt med os selv og med omgivelserne skabes i de tidligste år af vores liv i et samspil mellem os selv og betydningsfulde voksne, normalt far og mor. Jeg´ets funktion er at opdage indre tilstande, som ønsker, behov, følelser og impulser og vurdere hvordan disse kan komme til udtryk ud fra en vurdering af omverdenens begrænsninger.

Flere af vores unge har dels svært ved at mærke deres ønsker, behov, følelser og impulser og dels har de svært ved at kontrollere, hvordan disse kommer til udtryk på en for omverdenen acceptabel måde. Derfor bruger vi meget tid på – bl.a. i en-til-en samtaler – med den enkelte unge at lære dem at mærke efter, hvad de har behov for, og hvad de føler og sætte ord på. Vi spørger i disse samtaler også ofte ind til, hvad de mærker i deres krop, for at skabe en øget bevidsthed og oplevet forbindelse mellem den kropslige dimension og de psykiske processer.

Jeg støttende samtaler er samtidig et stykke identitetsskabende arbejde, altså et arbejde, der går ud på, at den unge får et mere klart billede af, hvem hun er. Vigtigt i denne proces er også, hvordan hun forholder sig til sig selv og specielt at få afdækket, når hun forsøger at undgå bestemte tanker, følelser og dermed også situationer, som er med til at bremse hendes udvikling. Med udgangspunkt i en forståelse af hendes adfærd ud fra hendes perspektiv, arbejder vi hen imod, at hun indtager en stadigt stigende selvaccept af hendes indre tilstande.

EKSTERNALISERENDE SAMTALER / NARRATIV METODE
Eksternaliserende samtaler indgår som en del af narrativ terapi, men bruges også i f.eks. gestaltterapi. Når vi bruger Eksternaliserende samtaler over for vores unge, adskiller vi problemet fra den unge. Stort set alle vores unge blander deres identitet sammen med deres problem. F.eks. vil de omtale deres problem i vendinger som ”Jeg er doven”, og ”Jeg er aggressiv”. Denne måde at anskue sit problem på vil ofte vanskeliggøre arbejdet med problemet, da den unge typisk vil ty til flere forskellige undvigelses- og afværgemanøvre, når de bliver konfronteret med problemet. I vores Eksternaliserende samtaler vil vi italesætte problemet som, at den unge har en ”dovenskab” eller en ”aggressivitet”, som hun nogle gange vinder over og andre gange taber til.

Denne måde at italesætte problemet på åbner op for flere fordele. Det er nemmere at skabe et konstruktivt samarbejde mellem den unge og den ansatte i og med, at problemet ikke længere er den unge, men er blevet adskilt fra denne. Den unge og den ansatte kan nu lave en alliance mod problemet. Det er samtidig nemt at komme godt fra start i dette arbejde, da man normalt relativt nemt kan finde situationer, hvor den unge har vundet over problemet. Denne erkendelse hos den unge vil som regel motivere til det videre arbejde, som går ud på at kvalificere den unges viden om, hvornår hun vinder over problemet og dermed også hvordan. Dette skal der så arbejdes videre med.

ALTERNATIVE HISTORIER / NARRATIV METODE
Ud fra en narrativ forståelse vil langt de fleste mennesker i høj grad vurdere sig selv på baggrund af de historier, som de fortæller om dem selv. Det er ikke så mærkeligt, da vi hver især gerne vil forstå, hvorfor vi er blevet den vi er. Og dette bruger vi så vores fortællinger om os selv til. Så vores fortællinger om os selv skaber på denne måde vores identitet. Men det er problematisk af flere grunde. Hvis man identificerer sig meget stålfast med fortællingen om sig selv, vil man meget hurtigt blive fastlåst i sin måde at tackle livets udfordringer på. Dette er specielt problematisk, hvis fortællingen er negativ, og f.eks. indeholder elementer som ”Jeg kan ikke… ”, ”Jeg tør ikke…. ”, ”Jeg dur ikke til ….. ” og man kunne afslutte denne type udtalelser med ”…. for sådan er jeg!”

Vores unge har ofte en meget negativ opfattelse af sig selv, som bygger på mange negative historier om svigt og nederlag og efterfølgende negative vurderinger og konklusioner om dem selv. Når vi arbejder med alternative historier i forhold til de unge er målet med vores arbejde få suppleret deres dominerende negative historier om sig selv med mere konstruktive historier. Dette gør vi med fokus på to aspekter: Vi finder undtagelser i deres liv og nuværende færden, som ikke stemmer overens med den dominerende negative historie, vi har fokus på. Vi kigger på de episoder og begivenheder, som indgår som ”byggesten” i deres negative historie, og sammen med den unge arbejder vi på at sætte nye vinkler på episoderne – specielt deres egne handlinger – for at skabe nye vurderinger og konklusioner, som modsiger den dominerende negative historie. På denne skaber vi mere konstruktive alternative historier, som med tiden kan blive nye positive dominerende historier, og på denne måde skaber vi også en selvopfattelse hos den unge, som ikke længere fastlåser hende.

KROPSTERAPI
Mange af vores unge har brug for massage / kropsterapi. Specielt de unge, som har været udsat for vold, seksuelle overgreb, spiseforstyrrelser og den øvrige gruppe af omsorgssvigtede, som gennem opværksten af andre årsager har måttet lukke af for egne behov. Endelig ser vi massage / kropsterapi som en del af arbejdet med at give de unge omsorg og velvære.
Frekvensen af behandlingen svinger meget. Den står på, når en ung af egen drift udtrykker ønske om massage / kropsterapi, eller når det lykkes os at motivere en ung. Behandlingen foregår i vores massagerum.

NEUROPÆDAGOGISK SCREENING
I forbindelse med Havhøjs løbende eksterne undervisning, supervision af psykolog John Zeuthen er hver enkelt ung specielt på i forhold til deres aktuelle problemstillinger/diagnoser etc., den unges trivsel, hvor vi bl.a. også helt intern ’screener’ de unge neuropædagogisk ud fra Havhøjs observationer.
PAS-TEST
PAS – Pædagogisk Analyse System
Tre af de fuldtidsansatte på Havhøj har en PAS konsulent uddannelse fra NordicPAS, hvoraf én primært laver PAS testene.

Som det fremgår af vores øvrige skrevne materiale er det af stor betydning for Havhøj, at der konstant (bag alt andet) er fokus på den unges ressourcer, nærmeste udviklings zone, potentiale i stedet for på deres problemer. Det forsøger vi særligt, at sætte skriftligt fokus på med elevernes udfyldelse af Ressourcer og potentialeskemaet og med PAS testene.

PAS -systemet indeholder en række opgaver, der henvender sig til den unges forskellige intelligenser og som giver et godt billede af den unges bedst fungerende indlæringskanaler og stærkeste intelligenser. Der er også specielt på, hvordan den unge bedst kan bruge sine stærke sider til at kompensere for de svage. For at styrke elevernes selvtillid og kompetencer er det af stor betydning at den unge har så stor viden om sin egen læringsstil som muligt, samt at elevens omgivelser har det.

PAS er et målrettet handleredskab, der bidrager med en pædagogisk vurdering og en vejledning med støttende strategier til læring, personlig og social udvikling.

PAS systemet bruges til at undersøge, hvilke kompetencer, potentialer og problematikker, der er til stede og lede efter et eventuelt mønster i elevens måde at udføre opgaverne på. Eleven kan på den måde opnå en tydeligere opfattelse af egen selvbillede og identitet og på sigt blive bedre i stand til at kunne benytte andre mestringsstrategier og få automatiseret sine nye færdigheder.

PAS er et kvalitativt analyseredskab, baseret på interaktionen mellem PAS konsulenten/ testeren og den unge. Systemet kan analysere den unges kompetencer, potentialer og problematikker. Det anvendes som et redskab til at udforme en kompetenceprofil, som danner udgangspunkt for en målrettet, differentieret pædagogik.

Alle delprøverne i PAS er udviklet med henblik på at iagttage, vurdere, lave hypoteser og fremstille pædagogiske anvisninger. Testen lægger vægt på, hvilken kognitiv stil den unge viser i de forskellige opgaveløsninger.

PAS -systemet indeholder en række opgaver, der henvender sig til den unges forskellige intelligenser. I hver opgave laver PAS Konsulenten/testeren observationer på den unges opmærksomhed, tempo, hukommelse, analyse og strategi.

Tilsammen giver det et godt billede af den unges bedst fungerende indlæringskanaler og stærkeste intelligenser, hvorefter vi udarbejder en målrettet individuel plan.

Der benyttes tre former for PAS test.
Basis PAS: Denne test er opbygget af 16 problemløsningssæt, hvor vi ud fra elevens løsningsmodeller kan vurdere følgende tre punkter: kognitive problemer, kognitive potentialer og de primære handlestrategier.
Derefter udarbejder vi en vurdering af eleven og de konkrete løsningsmetoder. Via disse opgaver finder vi den unges kompetencer og problematikker og laver en individuel plan.

Unge PAS består af en række spørgsmål, som eleven selv skal besvare. Spørgsmålene er baserede på skoleforhold, familieforhold, sociale og netværksrelaterede sammenhænge.

Job PAS er en overbygning til Basis- og Unge PAS, som bruges, når eleven er klar til at søge job.

Job PAS bruges til at vurdere elevens potentialer, og ud fra den vurdering opstiller vi en realistisk handleplan for arbejdsidentiteten. Vi bruger også Job PAS til at vurdere forskellige evner: sproglige, visuelle, motoriske, logisk/matematiske, personlige og den sociale habitus. Testen vurderer elevens særlige potentialer, kompetencer og basale forudsætninger for succes i jobregi. Modellen er en potentiale- og kompetencebaseret jobsøgningsmodel. Målet med Job PAS er at skabe et potentialebaseret grundlag, for at sikre udvikling af egenidentitet og arbejdsidentitet.

Når PAS testene bruges med års mellemrum kan de også bruges som evalueringsmateriale, som dokumentation for udvikling for den unge på flere områder.

AKTIVITETER
Havhøjs ydre rammer giver rig mulighed for fysisk udfoldelse. Her kan bl.a. næves vores motionsrum, bordtennis, træ/metal og kreative værksteder, computerrum med storskærm, beachvolleybane, som også kan bruges til petanque, gokart, fodbold, trampolin, bålplads og forskellige spil på græsplæne/fodboldbane. I hverdagen bruges der også brætspil, kortspil og wii-spil, playstation og air hockey til hyggeligt socialt samvær.

Havhøj vægter motion og fysisk udfoldelser højt og har en medarbejder der er uddannet inden for idræt.
Der er en stor have, samt frugt og køkkenhave. På Havhøj er der også altid gang i praktiske projekter, som de unge kan deltage i. Projekterne tager ofte afsæt i noget, som de unge er motiveret for. F.eks. er der tidligere blevet lavet fugle-voliere, vinbjergsnegleanlæg og stor hængekøje. Det vægtes højt, at give eleverne små og store praktiske sejre/succes, f.eks. med en fast værkstedsaktivitetsdag om ugen. Mulighed for en-til-en samvær sammen med en praktisk pædagog.
Der er mulighed for, at den enkelte unge kan have sit kæledyr med f.eks. kaniner, chinchillaer ect.
Der er nær adgang til skov og strand og det nærliggende feriecenter Rønbjergs væld af aktivitets muligheder, som motionscenter, badeland, badminton, som benyttes ca. 2 gange om ugen. Andre lokale motionscentre har også været benyttet ligesom den lokale ungdomsskole, idrætsforeninger etc. benyttes mest muligt.
Om lørdagen tilbydes fælles aktiviteter for de unge på Havhøj som f.eks. bowling, div. sommerlande, film i biograf eller hjemme, Baboon City, traktortræk, ture til skov og strand, fiskeri, cykelture evt. mountenbike, samt vandreture med mulighed for overnatning i shelters.
De unge har også ofte søskende, en ven, veninde eller kæreste på besøg.
Der er ski- og sommerferieture for bl.a. at styrke sammenholdet. Skiferierne er også med til at styrke de unge motorisk/fysisk både med træning inden og under skiferien. Ferierne er med til at styrke elevernes kulturforståelse bl.a. ved at de oplever verden uden for.
Der er en forældre dag og Gammel Elevdag, og der holdes en fælles julefrokost for eleverne og medarbejderne.

Der er faste praktiske aktiviteter som madlavning, værelsesrengøring, fælles rengøring, toilet rengøring etc. for at styrke den unges udvikling, herunder træning i mere selvstændighed. De får den hjælp der er behov for.