+45 20 42 22 44 [email protected]

Metoder og aktiviteter

JEG-STØTTENDE SAMTALER

Jeg´ets struktur og dermed vores evne til at være i nær kontakt med os selv og med omgivelserne skabes i de tidligste år af vores liv i et samspil mellem os selv og betydningsfulde voksne, normalt far og mor. Jeg´ets funktion er at opdage indre tilstande, som ønsker, behov, følelser og impulser og vurdere, hvordan disse kan komme til udtryk ud fra en vurdering af omverdenens begrænsninger.

Flere af vores beboere har dels svært ved at mærke deres ønsker, behov, følelser og impulser og dels har de svært ved at kontrollere, hvordan disse kommer til udtryk på en for omverdenen acceptabel måde. Derfor bruger vi meget tid på – bl.a. i en-til-en samtaler – med den enkelte beboer at lære dem at mærke efter, hvad de har behov for, og hvad de føler og sætte ord på. Vi spørger i disse samtaler også ofte ind til, hvad de mærker i deres krop, for at skabe en øget bevidsthed og opleve forbindelse mellem den kropslige dimension og de psykiske processer.

Jeg støttende samtaler er samtidig et stykke identitetsskabende arbejde, altså et arbejde, der går ud på, at beboeren får et mere klart billede af, hvem hun er. Vigtigt i denne proces er også, hvordan hun forholder sig til sig selv og specielt at få afdækket, når hun forsøger at undgå bestemte tanker, følelser og dermed også situationer, som er med til at bremse hendes udvikling. Med udgangspunkt i en forståelse af hendes adfærd ud fra hendes perspektiv, arbejder vi hen imod, at hun indtager en stadigt stigende selvaccept af hendes indre tilstande.

EKSTERNALISERENDE SAMTALER / NARRATIV METODE

Eksternaliserende samtaler indgår som en del af narrativ terapi, men bruges også i f.eks. gestaltterapi. Når vi bruger Eksternaliserende samtaler over for vores beboere, adskiller vi problemet fra beboeren. Stort set alle vores beboere blander deres identitet sammen med deres problem. F.eks. vil de omtale deres problem i vendinger som ”Jeg er doven”, og ”Jeg er aggressiv”.

Denne måde at anskue sit problem på vil ofte vanskeliggøre arbejdet med problemet, da beboeren typisk vil ty til flere forskellige undvigelses- og afværgemanøvre, når de bliver konfronteret med problemet. I vores Eksternaliserende samtaler vil vi italesætte problemet som, at beboeren har en ”dovenskab” eller en ”aggressivitet”, som hun nogle gange vinder over og andre gange taber til.

Denne måde at italesætte problemet på åbner op for flere fordele. Det er nemmere at skabe et konstruktivt samarbejde mellem beboeren og den ansatte i og med, at problemet ikke længere er beboeren, men er blevet adskilt fra denne. Beboeren og den ansatte kan nu lave en alliance mod problemet. Det er samtidig nemt at komme godt fra start i dette arbejde, da man normalt relativt nemt kan finde situationer, hvor beboeren har vundet over problemet. Denne erkendelse hos beboeren vil som regel motivere til det videre arbejde, som går ud på at kvalificere beboerens viden om, hvornår hun vinder over problemet og dermed også hvordan. Dette skal der så arbejdes videre med.

ALTERNATIVE HISTORIER / NARRATIV METODE

Ud fra en narrativ forståelse vil langt de fleste mennesker i høj grad vurdere sig selv på baggrund af de historier, som de fortæller om dem selv. Det er ikke så mærkeligt, da vi hver især gerne vil forstå, hvorfor vi er blevet, den vi er. Og dette bruger vi så vores fortællinger om os selv til. Så vores fortællinger om os selv skaber på denne måde vores identitet. Men det er problematisk af flere grunde. Hvis man identificerer sig meget stålfast med fortællingen om sig selv, vil man meget hurtigt blive fastlåst i sin måde at tackle livets udfordringer på.

Dette er specielt problematisk, hvis fortællingen er negativ, og f.eks. indeholder elementer som ”Jeg kan ikke… ”, ”Jeg tør ikke…. ”, ”Jeg dur ikke til ….. ” og man kunne afslutte denne type udtalelser med ”…. for sådan er jeg!”

Vores beboere har ofte en meget negativ opfattelse af sig selv, som bygger på mange negative historier om svigt og nederlag og efterfølgende negative vurderinger og konklusioner om dem selv. Når vi arbejder med alternative historier i forhold til beboerne, er målet med vores arbejde at få suppleret deres dominerende negative historier om sig selv med mere konstruktive historier. Dette gør vi med fokus på to aspekter: Vi finder undtagelser i deres liv og nuværende færden, som ikke stemmer overens med den dominerende negative historie, vi har fokus på. Vi kigger på de episoder og begivenheder, som indgår som ”byggesten” i deres negative historie, og sammen med beboeren, arbejder vi på at sætte nye vinkler på episoderne – specielt deres egne handlinger – for at skabe nye vurderinger og konklusioner, som modsiger den dominerende negative historie. På denne måde skaber vi mere konstruktive alternative historier, som med tiden kan blive nye positive dominerende historier, og på denne måde skaber vi også en selvopfattelse hos beboeren, som ikke længere fastlåser hende.

KROPSTERAPI

Mange af vores beboere har brug for massage / kropsterapi. Specielt beboerne, som har været udsat for vold, seksuelle overgreb, spiseforstyrrelser og den øvrige gruppe af omsorgssvigtede, som gennem opvæksten af andre årsager har måttet lukke af for egne behov. Endelig ser vi massage / kropsterapi som en del af arbejdet med at give beboerne omsorg og velvære.

Frekvensen af behandlingen svinger meget. Den står på, når en ung af egen drift udtrykker ønske om massage / kropsterapi, eller når det lykkes os at motivere en ung. Behandlingen foregår i vores massagerum.

NEUROPÆDAGOGISK SCREENING

I forbindelse med Havhøjs løbende eksterne undervisning, supervision af psykolog John Zeuthen er hver enkelt ung specielt på i forhold til deres aktuelle problemstillinger/diagnoser etc., beboerens trivsel, hvor vi bl.a. også helt intern ’screener’ beboerne neuropædagogisk ud fra Havhøjs observationer.

PAS-TEST

PAS – Pædagogisk Analyse System
Fire af de fuldtidsansatte på Havhøj har en PAS konsulent uddannelse fra NordicPAS, hvoraf primært to laver PAS testene.

Som det fremgår af vores øvrige skrevne materiale, er det af stor betydning for Havhøj, at der konstant (bag alt andet) er fokus på beboerens ressourcer, nærmeste udviklings zone, potentiale i stedet for på deres problemer. Det forsøger vi særligt at sætte skriftligt fokus på med beboernes udfyldelse af Ressourcer og potentialeskemaet, Evaluering af beboernes funktionsniveau og med PAS testene.

PAS -systemet indeholder en række opgaver, der henvender sig til beboernes forskellige intelligenser og som giver et godt billede af beboerens bedst fungerende indlæringskanaler og stærkeste intelligenser. Der er også specielt fokus på, hvordan beboeren bedst kan bruge sine stærke sider til at kompensere for de svage. For at styrke beboernes selvtillid og kompetencer, er det af stor betydning, at beboeren har så stor viden om sin egen læringsstil som muligt, samt at beboerens omgivelser har det.

PAS er et målrettet handleredskab, der bidrager med en pædagogisk vurdering og en vejledning med støttende strategier til læring, personlig og social udvikling.

PAS systemet bruges til at undersøge, hvilke kompetencer, potentialer og problematikker, der er til stede og lede efter et eventuelt mønster i beboerens måde at udføre opgaverne på. Beboeren kan på den måde opnå en tydeligere opfattelse af eget selvbillede og identitet og på sigt blive bedre i stand til at kunne benytte andre mestringsstrategier og få automatiseret sine nye færdigheder.

PAS er et kvalitativt analyseredskab, baseret på interaktionen mellem PAS konsulenten/ testeren og beboeren. Systemet kan analysere beboeres kompetencer, potentialer og problematikker. Det anvendes som et redskab til at udforme en kompetenceprofil, som danner udgangspunkt for en målrettet, differentieret pædagogik.

Alle delprøverne i PAS er udviklet med henblik på at iagttage, vurdere, lave hypoteser og fremstille pædagogiske anvisninger. Testen lægger vægt på, hvilken kognitiv stil beboeren viser i de forskellige opgaveløsninger.

PAS -systemet indeholder en række opgaver, der henvender sig til beboerens forskellige intelligenser. I hver opgave laver PAS Konsulenten/testeren observationer på beboerens opmærksomhed, tempo, hukommelse, analyse og strategi.

Der benyttes tre former for PAS test:
Basis PAS: Denne test er opbygget af 16 problemløsningssæt, hvor vi ud fra beboerens løsningsmodeller kan vurdere følgende tre punkter: kognitive problemer, kognitive potentialer og de primære handlestrategier.
Derefter udarbejder vi en vurdering af beboeren og de konkrete løsningsmetoder. Via disse opgaver finder vi beboerens kompetencer og problematikker og laver en individuel plan.
Unge PAS består af en række spørgsmål, som beboeren selv skal besvare. Spørgsmålene er baserede på skoleforhold, familieforhold, sociale og netværksrelaterede sammenhænge.

Job PAS er en overbygning til Basis- og Unge PAS, som bruges, når beboeren er klar til at søge job.

Job PAS bruges til at vurdere beboerens potentialer, og ud fra den vurdering opstiller vi en realistisk handleplan for arbejdsidentiteten.

Vi bruger også Job PAS til at vurdere forskellige evner: sproglige, visuelle, motoriske, logisk/matematiske, personlige og den sociale habitus. Testen vurderer beboerens særlige potentialer, kompetencer og basale forudsætninger for succes i jobregi. Modellen er en potentiale- og kompetencebaseret jobsøgningsmodel. Målet med Job PAS er at skabe et potentialebaseret grundlag, for at sikre udvikling af egenidentitet og arbejdsidentitet.

Når PAS testene bruges med års mellemrum kan de også bruges som evalueringsmateriale, som dokumentation for udvikling for beboeren på flere områder.

Havhøj arbejder systematisk med resultatdokumentation i form af evaluering, opfølgning og anvendelse af Pædagogisk Analyse System (PAS), med henblik på at sandsynliggøre, at indsatsen virker og at der opnås en positiv effekt.