20 42 22 44 [email protected]

Pædagogik

I vores pædagogik og behandling henter vi især inspiration fra nedenstående 5 pædagogiske retninger. Det er dog vigtigt at sige, at Havhøj benytter sig af andre metoder end de, der er nævnt i nedenstående.

MILJØTERAPI
Miljøterapi er selve rammen, der samler de forskellige elementer i vores arbejde. Det er påvirkningen i sin helhed der afgør, om vores unge udvikler sig i den ønskede retning. Miljøterapien udgøres af alle de påvirkninger, som den unge udsættes for fra de voksne, de andre unge og for den sags skyld også de fysiske rammer. Derfor er vi også optaget af at sikre, at de forskellige påvirkninger og tiltag, de unge udsættes for, trækker i samme retning.

Havhøj arbejder bevidst og systematisk med påvirkning – herunder den æstetiske – via det ydre miljø. Desuden arbejder det pædagogiske personale bevidst med stemningen i huset, omgangstonen, etc., og går foran og er rollemodeller for de unge. Miljøterapien virker også gennem hverdagens forskellige gøremål og daglige rutiner, som f.eks. arrangerede aktiviteter og fælles måltider og den kommunikation og de relationer, som de unge indgår i. Via vores tydeliggørelse af strukturer og rutiner i hverdagen er miljøet på Havhøj med til at skabe den forudsigelighed og det overblik, som mange af vores unge har stærkt brug for.

Vi har på Havhøj skabt et miljø, hvor der normalt er stor åbenhed blandt de unge om, hvad de hver især arbejder med. Samtidigt hjælper medarbejderne dog også den enkelte unge til at afgrænse sig og beskytte sig selv i forhold til sin egen integritet.

ANERKENDENDE PÆDAGOGIK
Anerkendende pædagogik er en særlig måde at møde andre mennesker på og vi forsøger at være anerkendende i al vores samvær med de unge. Anerkendelse er derfor også en del af vores relationsorienterede, ressourceorienterede og kognitive pædagogik, som beskrives efterfølgende.

For os er anerkendende pædagogik, at vi møder den unge som et autonomt og respekteret menneske med ressourcer, succeser og muligheder, at vi handler ud fra, at den unge gør sit bedste ud fra egne præmisser og omstændigheder i øvrigt, at den unge oplever indlevelse og medfølelse fra os og endelig at den unge oplever, at vi lytter aktivt og forsøger at gå ind i hendes oplevelsesverden.

På Havhøj har vi det pædagogiske princip, at vi “går med modstanden”. Dette betyder, at vi ved modstand fra den unge forsøger at følge den unges logik og præmisser i hendes modstand. Ved denne anerkendende tilgang er der en vis sandsynlighed for, at den unge føler sig mødt, og at den voksne forstår, hvad modstanden bygger på. Hermed er mulighederne for en ligeværdig dialog om det emne, de kommunikerer om, væsentligt øget.

Det er vigtigt at præcisere, at der først er tale om anerkendelse, når ”modtageren” oplever anerkendelse. Det giver ingen mening, at italesætte sin handling eller adfærd over for en ung som anerkendende, hvis den unge ikke oplever den sådan. Vi er også opmærksomme på forskellen mellem anerkendelse og ros. Ros kan være effektiv til at forstærke en bestemt adfærd, men kan derfor også komme til at stå i vejen for en mere bred og grundlæggende anerkendelse af den unge, hvis rosen bruges forkert.

RELATIONSORIENTERET PÆDAGOGIK
Vi mennesker skabes og udvikler os livet igennem i relationer med andre på baggrund af vores medfødte evner og potentialer. Relationen spiller altid en vigtig rolle i enhver kommunikation og er en afgørende faktor i enhver læreproces. Vores motivation for at lytte til den anden og vores lyst til at åbne op over for et andet menneske afhænger især af, hvor høj grad af tryghed og tillid vi oplever i den konkrete relation. Dette betyder også, at relationen både kan være en hjælp i kommunikationen og andre gange en forhindring eller begrænsning.

På Havhøj vægter vi en ligeværdig, tæt og asymmetrisk relation til de unge. Med ”ligeværdighed” i relationen mener vi, at der i relationen mellem den unge og den voksne hersker samme respekt for begges værdighed og personlige integritet. Med en ”tæt relation” mener vi, at relationen mellem den voksne og den unge skal være præget af en reel gensidig kontakt. Det ”asymmetriske” i relationen henviser til, at den unge og den voksne har forskellige roller og funktioner og i dette, at magtfordelingen er ulige fordelt.

At arbejde relationsorienteret betyder bl.a., at medarbejderen både formår at holde fast i struktur og pædagogik, når det er hensigtsmæssigt og skifte til en mere fleksibel holdning, når det vurderes at være mere gavnligt. Denne fleksibilitet i kontakten med den unge forudsætter, at medarbejderen formår at bruge sine empatiske evner til at sætte sig i den unges sted. Samtidig skal han også mentalt kunne hæve sig op i et metaperspektiv og anskue interaktionen mellem ham selv og den unge. Medarbejderens refleksion over egen praksis er afgørende for at kunne yde et godt relationsarbejde.

RESSOURCEORIENTERET PÆDAGOGIK
Med ressourceorienteret pædagogik mener vi, at vi har et særligt fokus på den unges ressourcer og muligheder. Det er den unges ressourcer der skal bruges, når hun ønsker at overvinde sine vanskeligheder her i livet. Det ressourceorienterede fokus betyder, at medarbejderne har fokus på nærmeste udviklingszone, og at de unge inddrages, både når indholdet i deres hverdag skal fastlægges og ændres, og når beslutninger skal tages omkring deres egen udvikling. Vi tilstræber inddragelse frem for opdragelse.

Den unge opmuntres allerede fra indflytningen til at overveje, på hvilke områder vedkommende ønsker ændring og udvikling hos sig selv, og hvor hun selv mener at have sine styrker / ressourcer og svagheder. Lavt selvværd og selvtillid er meget udbredt blandt vores unge. I arbejdet på at bedre disse områder, er det vigtigt, at medarbejderne har et skarpt øje for den unges ressourcer og formår at italesætte dem over for den unge og bringe dem aktivt i spil.

I de ugentlige ungesamtaler med henholdsvis ledelse og kontaktperson er der et særligt fokus på den unges succeser og ressourcer og muligheder. På Havhøj signalerer vi en forventning til de unge om at de udvikler sig. Samtidig lægger vi ikke skjul på, at der kan være frustrationer, konflikter og tilbagegang på vejen.

KOGNITIV ADFÆRDSPÆDAGOGIK
Kognitiv adfærdspædagogik bygger på kognitiv adfærdsterapi. Vores fokus er i samarbejde med den unge at ændre på den unges tænkning, så den bliver mindre selvundertrykkende og begrænsende og mere selvunderstøttende, nuanceret og fornuftbetonet. Vi arbejder på at øge den unges kognitive funktionsniveau, således at den unge får øget selvindsigt, selvaccept og selvkontrol, bliver bedre til at tage ansvar for sig selv, og til at træffe kvalificerede valg.

For de fleste af vores unge gælder, at når de befinder sig i særlige situationer, vil de automatisk producere negative tanker og stærke følelser som vrede, afmagt, sorg eller angst. Disse tanker og følelser vil resultere i en adfærd – typisk undvigelsesadfærd -, som er skadelig for den unge. Med kognitiv adfærdspædagogik arbejder Havhøj på, at nuancere eller opløse de negative automatiske tanker/ grundantagelser. Metoden er især feed-forward og feed-back, hvor der tales med den unge henholdsvis før en situation og/eller efter situationen. Enkelte unge har brug for større eller mindre grad af social adfærdsregulering.

Ofte vil den unge yde modstand mod at erkende egne begrænsninger eller opfylde de voksnes krav eller forventninger. En modstand, der også bliver tydelig, når der skal samarbejdes omkring den unges udviklingsplan. Meget af de unges modstand bygger på, at de grundlæggende ser deres problemer som negative egenskaber hos dem selv. Her er Eksternaliserende samtaler effektive til at arbejde med denne udfordring. Se ”Metoder og aktiviteter” under ”Sådan arbejder vi”.

En særlig problemetik for mange af vores unge er, at de via opvæksten har været tvunget til at fortrænge egne behov og ønsker i deres bestræbelser på at leve op til omgivelsernes krav og forventninger. Psykologisk set kan man snakke om, at deres selvstændige jeg ikke er blevet alderssvarende udviklet. Her kan jeg-støttende samtaler være effektive.