Pædagogik
I vores pædagogik og behandling henter vi især inspiration fra nedenstående 5 pædagogiske retninger. Det er dog vigtigt at sige, at Havhøj benytter sig af andre metoder end de, der er nævnt i nedenstående.
Pædagogiske tilgange
MILJØTERAPI
Miljøterapi er selve rammen, der samler de forskellige elementer i vores arbejde. Det er påvirkningen i sin helhed, der afgør, om beboerne udvikler sig i den ønskede retning. Havhøj arbejder bevidst og systematisk med påvirkning – herunder den æstetiske – via det ydre miljø. Desuden arbejder det pædagogiske personale bevidst med stemningen i huset, omgangstonen, etc., og går foran og er rollemodeller for beboerne. Miljøterapien virker også gennem hverdagens forskellige gøremål og daglige rutiner, som f.eks. arrangerede aktiviteter og fælles måltider og den kommunikation og de relationer, som beboerne indgår i.
Via vores tydeliggørelse af strukturer og rutiner i hverdagen er miljøet på Havhøj med til at skabe den forudsigelighed og det overblik, som mange af vores beboere har stærkt brug for.
ANERKENDENDE PÆDAGOGIK
For os er anerkendende pædagogik, at vi møder beboerens som et autonomt og respekteret menneske med ressourcer, succeser og muligheder, at vi handler ud fra, at beboerens gør sit bedste ud fra egne præmisser og omstændigheder i øvrigt, at beboeren oplever indlevelse og medfølelse fra os og endelig, at beboeren oplever, at vi lytter aktivt og forsøger at gå ind i hendes oplevelsesverden.
Dette betyder, at vi ved modstand fra beboeren “går med modstanden”, dvs. at vi forsøger at følge beboerens logik og præmisser i hendes modstand. Vi er også opmærksomme på forskellen mellem anerkendelse og ros. Ros kan være effektiv til at forstærke en bestemt adfærd, men kan derfor også komme til at stå i vejen for en mere bred og grundlæggende anerkendelse af beboeren, hvis rosen bruges forkert.
RELATIONSORIENTERET PÆDAGOGIK
Relationen spiller altid en vigtig rolle i enhver kommunikation og er en afgørende faktor i enhver læreproces. Beboerens motivation for at lytte til og åbne op over for den ansatte på Havhøj afhænger i høj grad af, i hvor høj grad det er lykkedes den ansatte at skabe en relation, som af beboerens opleves som værende tryg og tillidsfuld. Det er samtidig vigtigt for os at skabe en ligeværdig, tæt og asymmetrisk relation til den enkelte beboer. At arbejde relations orienteret betyder bl.a., at den ansatte formår at bruge sine empatiske evner til at sætte sig i beboerens sted og variere pædagogik og struktur i forhold til beboerens fleksibelt. Samtidig skal han også mentalt kunne hæve sig op i et metaperspektiv og reflektere over interaktionen mellem ham selv og beboerens.
RESSOURCEORIENTERET PÆDAGOGIK
Vi bruger vores ressourcer, når vi ønsker at overvinde vores vanskeligheder her i livet. Derfor har vi på Havhøj et særligt fokus på beboernes ressourcer og muligheder. Et fokus både i de konkrete tiltag og aktiviteter og i kommunikationen med beboerens. Vi har derfor fokus på beboerens nærmeste udviklingszone, og hun inddrages, både når indholdet i hendes hverdag skal fastlægges og ændres, og når beslutninger skal tages omkring hendes egen udvikling. Vi tilstræber inddragelse frem for opdragelse. På Havhøj signalerer vi en forventning til beboerne om, at de udvikler sig. Samtidig lægger vi ikke skjul på, at der kan være frustrationer, konflikter og tilbageslag på vejen.
KOGNITIV PÆDAGOGIK
Kognitiv adfærdspædagogik bygger på kognitiv adfærdsterapi. Vores fokus er i samarbejde med beboeren at ændre på beboerens tænkning, så den bliver mindre selvundertrykkende og begrænsende og mere selvunderstøttende, nuanceret og fornuftbetonet. Vi arbejder på at øge beboerens kognitive funktionsniveau således, at beboerens får øget selvindsigt, selvaccept og selvkontrol, bliver bedre til at tage ansvar for sig selv, og til at træffe kvalificerede valg. Med kognitiv adfærdspædagogik arbejder Havhøj på at nuancere eller opløse beboerens negative automatiske tanker/ grundantagelser. Når beboerens hænger fast i et negativt syn på sig selv, arbejder vi bl.a. med eksternaliserende samtaler. Jeg-støttende samtaler bruger vi især, når beboerens ikke har lært at mærke egne behov og ønsker.
